Respekt til Jyske Bank

Fornyligt lancerede Jyske Bank deres online TV-kanal jyskebank.tv. Jeg synes at det er et rigtig gennemført og flot site, som indeholder en masse vigtige Web 2.0-elementer. Der er RSS-feeds, mulighed for a tindlejre videoer på eget site og mulighed for at kommenterer. Og de har generelt formået at få værter som gør sig godt på en skærm, så det ikke virker alt for lokal-tv-agtigt.

Den seneste udgave af KommunikationsCast indeholder bl.a. et interview med Gorm Ruge fra Jyske Bank. Han fortæller om bankens ide med TV-kanalen og om deres holdning til nye medier. Og hvilken holdning! Det er fedt at se hvordan de virkelig har forstået hvordan man udnytter www bedst muligt. De har bl.a. indset at det ikke nytter at prøve at tvinge folk til at blive på deres eget site. Således er det fx, som nævnt, muligt at indlejre klip (som jeg har gjort sidst i dette indlæg).

Det er go’ stil Jyske Bank, rigtig go’ stil!

Continue reading

target=”_blank”? – nej tak!

Faldt lige over et dejligt indlæg omhandlende hvorvidt, man bør bruge target="_blank" til at tvinge links til at åbne i et nyt vindue (eller faneblad).

Jeg er fuldstændig enig med Sam Brown og Cameron Hunt i denne sag. target="_blank" er ondt, og hver gang du bruger det dør en killing!

Jeg har altid været af den opfattelse at hvis folk bryder sig om mit indhold, så skal de nok komme tilbage. Der er ingen grund til at blive på mit site, ved at tvinge dem til at åbne et nyt vindue/faneblad. Jeg synes faktisk at det kan virke lidt despeart, at tvinge folk til at blive på ens site.