Tid til efterårsferie?

Så sidder man og ser TV-Avisen, hvori Jørgen Poulsen fra Ny Alliance på spørgsmålet, om hvorvidt NA er ved at sive ud i sandet svarer “Gå nu hjem og hold efterårsferie”. Så er det så at jeg tænker: Efterårsferie… februar… ok, Jørgen, hvis du siger det.

DR i beta

Overskrifts underskrift kan i dag berette, at DR har lagt en beta-udgave af et nyt site online.

For det første synes jeg, at det er rigtig godt at se, at DR gør brug af offentlig betatest. Det er virkelig noget der giver street credit hos en som mig (hvis det er noget der er rift om… hmm). Ikke nok med at beta jo er in, og lyder lækkert (eller noget), det giver mulighed for en fremragende involvering af brugerne, som jo nu engang er dem, der skal gøre brug af det nye site og det er noget vi kan li’! Så props til DR herfra!

Hvis bare DR ville kaste sig noget mere ud i nogle beta-aktiviteter (Fx noget i stil med det vores naboer mod nord har gang i *hint-hint*), så ville det rigtig være noget ved!

Continue reading

aNyhed – Digg på dansk!

Jeg er en flittig bruger af det sociale nyhedssite Digg. jeg er rigtig vild med konceptet bag Digg. Men Digg er på engelsk. Det gør mig som sådan ikke noget, men engang i mellem sker der altså også noget her i lille Danmark, som er værd at dele – noget som er skrevet på dansk. Derfor har jeg faktisk savnet en dansk version af Digg, og sørme om aNyhed så ikke dukker op!

Continue reading

Microhoo?

I løbet af 2007 gik der rygter om at Microsoft muligvis ville købe Yahoo!, som ikke klarede sig godt i konkurrencen mod Google. Ifølge BBC har Microsoft nu gjort alvor af rygtet, og har sendt Yahoo! et købstilbud. Microsoft har tilbudt 62% mere end aktiernes værdi, og aktionærerne har fået tilbudt aktier eller kontanter.

Personligt har jeg aldrig brudt mig særligt om Yahoo!, jeg kan ikke sige hvorfor, jeg har vitterligt ingen anelse om hvorfor. Det eneste fede ved Yahoo!, er at man kan høre ”YahooOOoo!”-råbet, når man klikker på udråbstegnet i logoet på yahoo.com. Og så ejer de selvfølgelig Flickr, som jeg også bruger.

Continue reading