Krak-sagen – opdatering

I går skrev jeg et indlæg om hvordan Krak havde kontaktet en dansk hjemmesideejer, og krævet erstatning fordi han havde et link til en underside på krak.dk på sin side.

I dag har sagen udviklet sig yderligere, Paul O’Flaherty, som førte sagen ud i blogosfæren, har nu skrevet et nyt indlæg om at Krak har oplyst at de agter at sende regningen og at de har loven på deres side.

Nu er jeg ikke jurist, og jeg vil derfor ikke udtale mig om hvorvidt Krak har loven på deres side eller ej. Men underalle omstændigheder forekommer sagen mig absurd, Hvad er der gået galt for Krak? Det virker som om de ikke har fanget ideen med internettet, hvordan ville internettet se ud uden links? Og hvad i alverden kan få en virksomhed til på den måde at give afkald på gratis reklame? Og hvis Krak virkelig er så ivrige efter at forhindre links til undersider, så må de sgu lave en teknisk løsning der løser problemet (og får dem til at ligne en flok amatører. Men det gør de jo allerede…)
Continue reading

Boykot Krak!

Krak har sendt et brev til en dansk blogger hvor de forlanger 5625,- kr. fordi vedkommende har haft et link til et Krak-kort på sin blog. Det er vigtigt at forstå at der ikke har været tale om deep-linking, men simpelthen bare et link til et kort på Krak.

Hvad i alverden bilder de sig ind?! Det er da noget af det dummeste jeg har hørt. Manden giver dem gratis reklame, og de forlanger at han skal betale over 5000 kr,- i erstatning. En god beskrivelse af sagen kan findes her og et indlæg fra den ramte blog kan findes her.

Og så vil jeg anbefale at folk i fremtiden benytter De Gule Sider, fremfor Krak. Og hvis der udelukkende er brug for kort er der jo Google Maps og Windows Live Local.

Forresten! Hjælp da lige med at “Digg’e” historien, det er forhåbentlig med til at få Krak på bedre tanker!

Jeg parkerer som en idiot

Nej, det gør jeg ikke, men det er der mange der gør!

Nu er der kommet en dansk pendant til IParkLikeAnIdiot.com. Ideen er kortsagt at man køber en stak postkort, som man så kan sætte i synderens vinduesvisker. Det er også muligt at tage te billede af synderen som kan sendes ind og komme på sitet.
Det kan selvfølgelig diskuteres hvorvidt det er værd at betale for, men her i i hvertfald linket: JegParkererSomEnIdiot.dk.