Stjernekrigen er tilbage

Så er det på torsdag (d. 19.) Star Wars Episode III: Revenge of the Sith har præmiere. I den anledning har jeg lavet et par ændringer i designet, jeg vil også være med til at fejre at sidste kapitel i denne storslåede saga endelig er her! :D

Jeg skal ikke lægge skjul på at jeg har set frem til dette – dog ikke så meget at jeg har billetter til præmieren, men skal selvfølgelig ind og se den. Endnu en storslået filmoplevelse, og et gensyn med de forskellige mennesker og dyr (eller hvad de nu er…) her i blandt Jar Jar Binks, Obi-Wan Kenobi, Anakin Skywalker, og selvfølgelig min yndlingsfigurer Yoda, R2-D2 og C-3PO.

Vi får også endelig at vide hvordan Anakin bliver til Darth Vader.

Det er flot klaret af George Lucas at han har formået at skabe en så populær række af film, og ikke mindst at de nye – episode I, II og III, er blevet ligeså populære som de gamle, selvom de kom 20-25 år efter episode IV, V og VI.

Jeg regner med at se Episode I og II på DVD før jeg skal ind og se III, jeg har har i pinsen set episode IV og V og jeg regner med at se VI i aften, så kan jeg jo altid se dem igen når jeg har set III’eren :D :P.

Jeg skal nok skrive et par ord om filmen når jeg har set den. Nogen der skal se den til præmieren?

Som en del af det midlertidige Star Wars design, har jeg lagt nogle forskellige nyttige SW links i toppen af siden, hyg jer endelig med dem!

PS. husk at se Troldspejlet Star Wars special i morgen.

MAY THE FORCE BE WITH YOU!

San Andreas til PC

I fredags udvidede Rockstar Games deres Grand Theft Auto San Andreas site med en side til henholdsvis PC- og Xbox-versionerne.
Da jeg ikke ejer en Xbox (og heller ikke en PS2) er det PC versionen jeg er mest interesseret i.
Sammen med de to minisites frigav Rockstar flere screenshots fra begge versioner, samt systemkrav for PC-versionen. Systemkravene er noget højere end de var til Vice City, men der er jo også tale om et meget mere omfattende spil, så det bør nok ikke komme som nogen overraskelse.

Udgivelsesdatoen for både PC og Xbox er sat til 10. juni i Europa, jeg overvejer at forudbestille det, så jeg kan få fat i det hurtigst muligt. Hvis jeg ender med at forudbestille, bliver det nok hos Softxchange, de er de billigste, i hvertfald i Danmark og jeg gider ikke til at bestille det fra udlandet.

Et par nyttige links:
Det officielle PC-minisite
Det officielle Xbox-minisite
gtaSanAn.com

Lidt nyt på siden

Jeg har tilføjet en sektion til sidebaren, kaldet ‘Stuff’. Der vil jeg poste diverse små ting, som jeg ikke synes er stpre nok til at få en blogpost.
Det kunne fx være et fedt design eller ligende.
Må tilstå at jeg har fået ideen fra Andreas Graulund, håber ikke at det gør noget :)