Så blev der afsagt dom i sagen om The Pirate Bay

I dag blev der afsagt dom i sagen med de fire mænd som er tiltalt i sagen om The Pirate Bay. De blev alle erklæret skyldige i at tilgængeliggøre copyrightbeskyttet materiale.

Og så er film- og pladebranchen sikkert glade. Og det er trist, for hold da op hvor er de nogle naive fjolser! Jeg orker ikke at skulle til at skrive et langt indlæg om hvorfor jeg mener det. I stedet vil jeg henvise til en fremragende artikel, som Øyvind Solstad fra NRKbeta har skrevet.

Og så er det også værd at nævne at det sidste ord bestemt ikke er sagt i denne sag. Dommen applleres, og så er det ikke til at vide hvad der sker.

Plagiering når det er “bedst”: Qpsa

Hos NRKbeta falder jeg over historien om Qpsa, som er et norsk “hvad-har-du-gang-i”-site ala Twitter. To norske gutter har fået den ide at skabe et norsk site, som lader nordmænd få en Twitter-agtig oplevelse på deres modersmål. Det er jo i sig selv en ganske glimrende ide. Her i Danmark har vi jo set aNyhed som er et dansk site inspireret af Digg. Det er altså ikke ideen bag jeg er skeptisk overfor (for skeptisk det er jeg!). Nej, hvis bare de to gutter nu havde været lidt kreative med udførelsen af deres ide, så havde alt været godt.

Problemet er bare at kreativitet tilsyneladende ikke er det der har fyldt mest i udviklingen af Qpsa.

Continue reading