Nine Inch Nails er på banen igen!

For et par måneder siden fik Nine Inch Nails en masse (fortjent) omtale, i forbindelse med deres forsøg med at give dele af et album – Ghosts – væk gratis, og sælge resten i forskellige formater.

Nu er NIN så på banen igen. De har udgivet deres nye album The Slip ganske gratis, som en tak til alle deres fans. The Slip kan downloades i en række formater, spændende over MP3, lossless og high definition wave (som fylder 1,2 GB :|) – alle naturligvis uden DRM (som det jo bør være). Hvor Ghosts var meget eksperimenterende er The Slip et mere “rigtigt” album, med sang osv.

Jeg kendte ikek rigtig noget til NIN før jeg hørte om Ghosts, det gav mig tilgengæld stor respekt for dem, og The Slip har ikke gjort den mindre. Det er sgu fedt at se et band som virkelig går op i sine fans – og at musikken ikke er helt ringe er jo bare et ekstra plus!

Respekt til Nine Inch Nails!

Jeg er ikke den store musikfanatiker. Selvfølgelig hører jeg musik, men det er ikke noget jeg går op i med liv og sjæl. Jeg følger dog alligevel meget med i den teknologiske side af sagen. I de seneste måneder har der vist sig en større og større tendens til, at de store pladeselskaber (langt om længe) er gået væk fra at “beskytte” deres digitale udgivelser med DRM. Noget som længe har været praksis hos de uafhængige pladeselskaber (dvs. mindre pladeselskaber som ikke vil ligge under for RIAA og IFPI)

Nine Inch Nails har nu udgivet et nyt instrumentalalbum på nettet, under en Creative Commons Licens. Det er desværre ikke noget der har fået særlig omtale i de danske medier. Og det er ærgerligt, for det er et vanvittigt fedt initiativ, som klart fortjener omtale, og mere end det kan få gennem nærværende blog.

Continue reading