Når æblet falder langt fra stammen. Telia og Call me

Jeg er kunde hos teleselskabet Call me. Call me er ejet af Telia og er vel det man kalder en MVNO – eller en virtuel operatør af mobilnetværk. Dette betyder at Call me ikke har deres eget mobilnetværk, men bruger Telias netværk (på samme måde som Telmore bruger TDC’s, CBB bruger Telenors osv.).

Da jeg stod op i morgen kunne min mobil ikek få adgang til et datanetværk (3G/HSDPA), kun “gammeldags” GSM til tale om SMS. Det undrede mig selvfølgelig og da jeg kunne komme til det tjekkede jeg Telias driftstatus (som Call me også linker til), som kunne meddele at “Der er ingen kendte driftsforstyrrelser.” Jamen, det er da betryggende at vide. Der er ingen data-adgang OG ingen kendte driftsforstyrrelser?

Continue reading

Endelig kom Android 2.1 til HTC Hero!

Så skete det langt om længe. HTC frigav i starten af ugen Android 2.1 til Hero-telefonerne!

Hero-opdateringen har ellers efterhånden udviklet sig til noget af en farce, som jeg også tidligere har skrevet om og folk der følger mig på Twitter, vil sikkert også kunne genkalde, at jeg af og til har luftet min utilfredshed med HTC’s sløvhed der ;). Men nu er den her altså!

Og nu er jeg glad!

Continue reading

Mind map over Android-apps

Der er blevet lavet uendeligt mange lister over “de bedste apps til Android”. Alle disse lister har i mine øjne et kæmpe problem, nemlig det, at det er utrolig individuelt, hvad der er “de bedste apps”, så derfor bliver disse lister let utroligt ensidede eller også bare en opremsning af de mest populære apps, som mange alligevel kender i forvejen. Det samme problem opstår let, når man bliver spurgt om, hvilke Android-apps man vil anbefale.

Forleden faldt jeg over noget ganske interessant på Twitter. Jacob Saaby Nielsen tweetede et link til et mind map over gode Android-apps, som i bedste Wiki-stil kan redigeres af alle. Det er godt tænkt! I stedet for en liste lavet af en eller anden kan vi nu i fællesskab dele de apps, vi  synes allerbedst om!

Continue reading

At bruge HTC Hero med en Mac

Inden jeg købte min HTC Hero havde jeg undersøgt hvilke muligheder der var i forhold til at bruge telefonen med Mac OS X.

Jag bruger iTunes på min Mac og har tidligere brugte en iPod nano til musik og podcasts på farten. Man kan sige hvad men vil om iTunes (fx at det er alt for bloated, især i den nye version 9), men integrationen med iPods/iPhones er i den grad i orden. Da jeg efterhånden har vænnet mig til at bruge iTunes som afspiller, og stort set altid køber musik i iTunes Store ville jeg gerne blive ved med at bruge iTunes.

Jeg fandt rimelig hurtigt en løsning, som lader mig synkronisere iTunes-playlister til en hvilken som helst enhed, som kan identificere sig som en USB-disk, hvilket HTC Hero kan. Løsningen hedder iTuneMyWalkman, er ganske gratis.

Continue reading

HTC Hero

Nu er det efterhånden ved at være to uger siden jeg modtog min HTC  Hero, så nu må det være på tide at jeg skriver lidt om den. Lad mig med det samme sige at jeg stadig venter på at få flyttet mit nummer, og som følge heraf har jeg endnu ikke afprøvet selve telefondelen så meget endnu. Jeg vil dog mene at jeg godt kan skrive noget om min oplevelse på trods at dette, da det jo er så meget mere en bare en telefon. Faktisk er telefondelen den mindste del, og den virker jo som sådanne plejer at virke.

En af de store ting, som adskiller HTC Hero fra de tidligere Android-telefoner, som fx HTC Magic, er HTC’s hjemmebryggede GUI kaldet HTC Sense. Der er ingen tvivl om at HTC Sense er en af de rigtig tungtvejende grunde til at jeg elsker denne telefon! Jeg vil ikke gå i alt for mange detaljer mht. HTC Sense, de fleste har sikkert allerede læst/set en masse om det og kender de grundlæggende karakteristika. Jeg vil derfor nøjes med at sige at jeg synes det er en stor fornøjelse at bruge telefonen, og jeg er vild med de mange muligheder for at personliggøre den.

Continue reading