Arkiv for indlæg tagget med "mobil"
Jeg har ikke lyst til at ringe til folk med TDC
…for når jeg gør det bliver jeg tvunget til at høre på aksyelig lortemusik. Af årsager som er uden for min fattevene, har TDC lanceret en ny “ventetone”, som bliver afspillet når man ringer til TDC’s mobilkunder. Jeg kan huske at have set reklamer for dette tiltag for en måned eller to siden, men i dag oplevede jeg det så live i røret. Og føj for den da.
Hvorfor TDC? Hvorfor??
- Vi ved jo alle at musik afspillet i en telefon lyder ganske fremragende*!
- Og musikken bliver naturligvis bare endnu bedre, når den afspilles oven i det klassiske dut-dut*!
- Musik i telefonen forbinder jeg med irriterende venten i kø hos diverse support-callcentre. Ikke noget jeg bliver særlig munter af. Så nu sikrer TDC altså lige, at jeg altid er småmukken når jeg kommer igennem til deres kunder.
- De fleste folk jeg kender, forventer de gode gamle dut-dut når man ringer op. Så lad os da lave om på det!!!!1111* Er der ikke andre måder der kan innoveres på??
Jeg må sige at jeg er overrasket, og det absolut ikke positivt, over at en virksomhed som TDC mener at det er fornuftigt at bruge ressourcer på at hyre Bent Fabricius-Bjerre og Søren Rasted til sådan noget… BUH!
TDC, denne her går ud til jer: youfail.org.
PS.: For en god ordens skyld vil jeg lige nævne, at TDC giver mulighed for, at kunderne vælger denne vederstyggelighed fra, og det vil jeg naturligvis opfordre til at man gør!
PPS.: Så vidt jeg husker gjorde 3 det samme en gang. Jeg er ikke klar over om de stadig gør det som standard. Hvis de gør, gælder dette indlæg, og min opfordring til at slå det fra, naturligvis også 3 og deres kunder!
Sony Ericsson G900
Nu er det efterhånden ved at være tre uger siden jeg fik min nye telefon – Sony Ericsson G900 – så nu er det vist på tide at jeg får skrevet lidt om den.
Lad mig med det samme sige, at min mobiltelefonerfaring ikke er prangende som visse andres. Jeg har altså ikke så meget at sammenligne med, men jeg vil da prøve om ikke jeg kan skrive noget brugbart alligevel.
En af de ting jeg faldt for ved G900 er, at det er en form for hybridtelefon. Den har en klassisk candybar-form, med T9-tastatur. På den måde er det altså en meget typisk mobiltelefon. På samme tid bruger G900 det samme operativsystem som Sony Ericssons smartphones (P-serien), nemlig UIQ (Symbian). Det medfører selvfølgelig at G900 også har mange af de funktioner som findes i de mere deciderede smartphones. Det finder jeg meget tiltalende. Grunden til det er nok, at jeg er ganske godt tilfreds med det klassiske T9-tastatur, og ikke rigtig har behov for et fuldt QWERTY-tastatur, men samtidig gerne vil have en telefon der kan lidt mere end det sædvanelige.
Unboxing af Sony Ericsson G900
Jeg har købt mig en ny mobiltelefon. En Sony Ericsson G900.
Mit umiddelbare indtryk er at det er en rigtig lækker telefon. Men jeg vil ikke skrive en masse nu, det må vente til jeg har haft lidt mere tid med den. Men jeg regner stærkt med at jeg nok skal skrive noget anmeldelsesagtigt noget på et tidspunkt.
I første omgang er her lige en unboxing-video, som jeg optog da jeg pakkede telefonen ud i dag.
HTC G1 – første android-telefon
I går blev den første telefon baseret på Googles Android-platform lanceret. telefonen er produceret af HTC, og sælges kun af T-Mobile i USA. Derfor er den blevet døbt T-Mobile G1. Hvis den kommer til Europa vil den nok komme til at hedde HTC G1 (som den bør…).
Softwaremæssigt synes jeg at det ser ret godt ud. Android operativsystemet har nogle ret intereseante funktioner, som fx fuld integration med Googles services (selvfølgelig) og Street View kombineret med kompas!
