Mactip: Lav opdeling i Docken – en anden metode

Et nyligt afsnit af Mac App Guide beskriver en metode til at lave adskilelse i Mac OS X-docken, som er en smule smartere, end den metode jeg beskrev for (næsten præcist) et år siden.

Min oprindelige metode gik ud på at bruge “kunstige” program-ikoner. Det fungerer sådan set også ganske fint, men i ny og næ kommer man til at klikke på et af de blanke ikoner og da de jo ikke linker til et rigtigt program resulterer det i en fejlmeddelelse, som der skal klikkes OK til.

Metoden beskrevet i Mac App Guide har ikke dette problem, men kræver noget kode i Terminal. Det er dog ikke værre end, at det kan klares med copy/paste. Hvis nogen skulle have lyst til at bruge dette tip, så inkluderer jeg det stykke kode der skal køres i Terminal herunder (så har jeg også selv en nem måde at huske det på i fremtiden :)).

Continue reading

At bruge HTC Hero med en Mac

Inden jeg købte min HTC Hero havde jeg undersøgt hvilke muligheder der var i forhold til at bruge telefonen med Mac OS X.

Jag bruger iTunes på min Mac og har tidligere brugte en iPod nano til musik og podcasts på farten. Man kan sige hvad men vil om iTunes (fx at det er alt for bloated, især i den nye version 9), men integrationen med iPods/iPhones er i den grad i orden. Da jeg efterhånden har vænnet mig til at bruge iTunes som afspiller, og stort set altid køber musik i iTunes Store ville jeg gerne blive ved med at bruge iTunes.

Jeg fandt rimelig hurtigt en løsning, som lader mig synkronisere iTunes-playlister til en hvilken som helst enhed, som kan identificere sig som en USB-disk, hvilket HTC Hero kan. Løsningen hedder iTuneMyWalkman, er ganske gratis.

Continue reading

Er der endelig håb om ordentligt web-tv fra de danske tv-stationer?

Forleden lancerede DR en betaversion af DR Update, baseret hovedsagligt på Flash (hovedsagligt da der findes enkelte indslag som stadig er i WMV). Jeg skrev selv lidt om DR Update da det blev lanceret i 2007. Den version af DR Update, som blev lanceret den gang, og som stadig er aktiv den dag i dag, er baseret på Windows Media, hvilket naturligvis stærkt begrænser anvendeligheden hos brugere, som ikke bruger Windows og Internet Explorer.

Continue reading

Jeg har købt en pude!

Det er nemlig det jeg har. Jeg har købt mig en Throwboy “throw pillow”. Jeg ved ikke lige hvad man bør kalde en “throw pillow” på dansk. Kastepude lyder ikke rigtig godt. Minipude, eller pyntepude, måske?

Uanset hvad man vælger at kalde den, så har jeg købt en. Nærmere bestemt har jeg købt en af Throwboys Icons-puder, nemlig Finder. Throwboy laver altså nørdede puder! Det er så sejt! De er håndsyede (af og til livestreames der fra “fabrikken”) og i rigtig god fleece-kvalitet.

Continue reading

Mactip: Lav opdeling i Docken

Jeg synes nemt at Docken i Mac OS X kan blive en smule uoverskuelig, hvis man har mange ikoner liggende i den. Umiddelbart syens jeg ikke, at der er en fornuftig løsning på dette problem indbygget i OS X, men heldigvis er der en venlig sjæl derude, som har lavet en løsning, som jeg er blevet rigtig glad for.

Continue reading