Arkiv for indlæg tagget med "gmail"
HTC Hero
Nu er det efterhånden ved at være to uger siden jeg modtog min HTC Hero, så nu må det være på tide at jeg skriver lidt om den. Lad mig med det samme sige at jeg stadig venter på at få flyttet mit nummer, og som følge heraf har jeg endnu ikke afprøvet selve telefondelen så meget endnu. Jeg vil dog mene at jeg godt kan skrive noget om min oplevelse på trods at dette, da det jo er så meget mere en bare en telefon. Faktisk er telefondelen den mindste del, og den virker jo som sådanne plejer at virke.
En af de store ting, som adskiller HTC Hero fra de tidligere Android-telefoner, som fx HTC Magic, er HTC’s hjemmebryggede GUI kaldet HTC Sense. Der er ingen tvivl om at HTC Sense er en af de rigtig tungtvejende grunde til at jeg elsker denne telefon! Jeg vil ikke gå i alt for mange detaljer mht. HTC Sense, de fleste har sikkert allerede læst/set en masse om det og kender de grundlæggende karakteristika. Jeg vil derfor nøjes med at sige at jeg synes det er en stor fornøjelse at bruge telefonen, og jeg er vild med de mange muligheder for at personliggøre den.
Softwareanbefaling: gAttach!
Når man som mig bruger Gmail, kan det være træls at man ikke umiddelbart kan vælge at bruge Gmail som standard mail i Windows.
Der findes imidlertid en løsning på dette problem. Programmet gAttach! giver netop denne funktionalitet. En Gmail-konto kan bruges som standard e-mail-program.
Der findes ligeledes yAttach!, som fungerer på samme måde med Yahoo! Mail.
Det grå hjørne på Gmail
Har du også lagt mærke til det lille grå og sprte billede øverst til venstre i Gmail? Jeg har lagt mærke til det, men ike tænkt mere over det. Nu har TechCrunch taget sagen op og forsøger at få et svar fra Google på hvad det skal forestille!
Der er nu skønt, at man kan gå så meget op i noget så småt! :)
Jeg kunne ikke finde på en aprilsnar
Men det var der heldigvis andre der kunne! Her er en samling af dem jeg bedst kan lide.
- Virgle – Google og Virgin er gået sammen om at kolonisere Mars!
- Google Australien lader dig søge i fremtiden!
- Gmail har fået en ny feature der gør det mulgit at ændre tidspunktet på de mails man sender.
- ThinkGeek sælger en “Betamax to HD DVD Converter”.
- Og den bedste af dem alle: YouTube’s massive RickRoll! Hvis du besøger YouTube i dag (1.april 2008) og klikker på en “Featured Video” bliver du sendt til en Rick Astley-video. Der er endda oprettet en helt særlig brugerkonto i dagens anledning.
Det var lige en samling af mine favorit-aprilsnar-jokes. De danske medier har også været med, men dog ikke på et niveau der kan måle sig med de nævnet, synes jeg i hvertfald ikke.
Er du faldet over andre sjove ting i løbet af dagen?
Tilføjet kl. 14:17 Google får går helt amok, de har også lanceret Goolge Wake Up Kit.
Gmail + Shift
Faldt lige over en rigtig nyttig funktion i Gmail, som jeg ikke kendte til. Gmail understøtter Shift-knappen.
Det vil sige, at du kan åbne en e-mail i et nyt vindue, ved at holde Shift-knappen nede når du klikker på den. En anden rigtig smart ting er, at du kan markere flere mails efter hinanden ved hjælp af Shift-knappen. Hvis du fx har 10 mails i rækkefølgs som du vil gøre noget med, kan du blot vælge den første og så holde Shift nede og klikke på den sidste. Så er alle mails imellem blevet markeret!
