Arkiv for indlæg tagget med "drm-fri"
Endelig er der mere DRM-fri musik i iTunes!
Hvor var det fedt at høre, at der langt om længe kom flere DRM-fri sange til iTunes! Det er vist ikke hele kataloget, men der er i hvert fald allerede mange flere iTunes Plus-sange i iTunes Store.
Jeg har længe principielt nægtet at købe DRM-beskyttet musik, og mens amerikanerne og briterne har haft gode muligheder, for at få lov til rent faktisk at købe musikken, har vi i Danmark – og meget af resten af verden – måttes nøjes med et forholdsvis begrænset udvalg.
Men nu er det slut! Woohoo!
DRM-fri musik fra Sony Ericsson
Jeg må indrømme at det ikke lige var Sony Ericsson jeg ville have sat penge på skulle blive dem der startede en DRM-fri musikbutik i Danmark (kaldet Play Now Arena). Men sådan skulle det altså blive. Det kan man læse hos Comon.
Tjenesten åbner på mandag, og er tilgængelig i de nordiske lande. Fra start vil tjenesten indeholde 1 million DRM-frie numre, men Sony Ericsson oplyser at de har 4 mio. yderligere numre klar. Prisen bliver 8 kr. for download til PC (PC i “ordets” egentlige betydning – uafhængigt af OS. Jeg regner ikke med at SE har sådanne begrænsninger) og 12 kr. for download til mobil.
Hvad TDC Play burde have været (måske)
Ifølge ComON vil et britisk teleselskab tilbyde en musiktjeneste til sine kunder. I modsætning til det TDC har gang i her i landet (TDC Play/YouSee Play), lyder Sky’s tilbud rent faktisk til at være fornuftigt og brugbart!
TDC har endelig planer om at droppe DRM!
Simon (Zimmik) skriver et indlæg om at TDC endelig har planer om at begynde at sælge DRM-fri musik.
Langt om længe ser det ud til at der sker noget i her i Danmark også! Så er der bare tilbage, at håbe at det ikke kommer til at tage alt for lang tid, før planerne bliver til virkelighed.
