Arkiv for indlæg tagget med "dr"
Softwareanbefaling: PS3 Media Server
Sonys PlayStation 3 er meget mere end bare en spillekonsol (ligeså er Microsofts Xbox 360). Jeg bruger ofte min PS3 til at se video og hvis disse videoer ligger på min laptop eller en ekstern harddisk, er det absolut nemmest ikke manuelt, at skulle flytte dem over på PS3′eren ved hjælp af fx en usb-stick.
Heldigvis findes der en lang række løsninger, som gør det muligt at streame mediefiler fra en computer til en PS3 over hjemmenetværket. Jeg vil her nøjes med at gennemgå en enkelt af disse løsninger. En som jeg er blevet rigtig glad for og som efter min overbevisning er den absolut bedste.
Er der endelig håb om ordentligt web-tv fra de danske tv-stationer?
Forleden lancerede DR en betaversion af DR Update, baseret hovedsagligt på Flash (hovedsagligt da der findes enkelte indslag som stadig er i WMV). Jeg skrev selv lidt om DR Update da det blev lanceret i 2007. Den version af DR Update, som blev lanceret den gang, og som stadig er aktiv den dag i dag, er baseret på Windows Media, hvilket naturligvis stærkt begrænser anvendeligheden hos brugere, som ikke bruger Windows og Internet Explorer.
NRK leger med Microsoft Surface og HDTV-distribution via BitTorrent
Jeg har tidligere blogget om min begejstring for nordmændenes svar på DR, NRKs holdning til “nye medier”.
NRK har tidligere forsøgt sig med distribution via BitTorrent, som giver dem mulighed for at distribuere videofiler i høj kvalitet, uden at slagte deres servere fuldstændigt. Indtil nu har brugen af BitTorrent vist mest været på et eksperimenterende plan, men nu ser det ud til at NRK har taget springet ud i BitTorrent som en primær distributionsform.
DR tager fat i Twitter
Opdatering (12. marts): Nu med YouTube-udgave af tv-avisens indslag (sidst i indlægget).
Oprindeligt indlæg: Der er noget der tyder på at Twitter måske står overfor sit danske “mainstream”-gennembrud. I hvert fald skulle tv-avisen i aften kl. 21 indeholde et indsalg om Twitter, hvor Margrethe Vestager og Kristoffer Solberg bliver interviewet. Hvis du læser dette indlæg inden kl. 21 og du kan være i nærheden af et tv, så husk at se med! Skulle du gå glip af det, kan det efterfølgende ses på DR’s website – sikkert fra i morgen engang. Og hvem ved, måske finder det endda vej til YouTube.
Magasinet Penge om gratis software
Her til aften sendte DR1 Magasinet Penge om gratis software, og om hvor svært det er at få lov til at købe en computer uden Windows.
Programmet undersøgte bl.a. om en almindelig dansk familie kunne klare sig med computere, kun udstyret med open source-software. De fik computere med bl.a. Ubuntu og OpenOffice.org stillet til rådighed. Og ikke overraskende kunne langt de fleste af deres behov sagtens dækkes.
Der var enkelte ting som der var problemer. Fx virkede DR’s net-tv ikke – det valgte DR at vise på landsdækkende TV, måske kan det sætte noget i gang (nok næppe)?
