WordPress plugin-anbefalinger

Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg efterhånden har arbejdet med WordPress i et godt stykke tid. Jeg har kørt spiri.dk siden starten af 2005, og har også arbejdet med diverse andre WordPress-projekter i den periode. Det har i sagens natur også medført at jeg har arbejdet med en del forskellige WordPress-plugins. I øjeblikket har jeg 40+ plugins aktiveret her på sitet.

I dette indlæg vil jeg gennemgå nogle af de plugins, som jeg finder mest nyttige, og som jeg tror andre også kan have gavn af.

Continue reading

Backup med Jungle Disk

De sidste par dage, har der været en del snak om backup i det danske Twitterverse. I den forbindelse nævnte jeg bl.a. at jeg bruger Jungle Disk til at tage off site backup. I dan forbindelse lovede jeg, opfordret af Mark Jensen, at skrive et blogindlæg, som er lidt mere detaljeret end det jeg skrev i marts sidste år.

Allerførst skal jeg måske lige starte med en kort forklaring af Jungle Disk. Helt grundlæggende er Jungle Disk en grafisk frontend til Amazon Simple Storage Service, det der også er kendt som Amazon S3. S3 er en hostingløsning hvor man betaler for den plads man bruger, og Jungle Disk gør det muligt at tilgå en S3-bucket (man kan oprette flere “spande”, som man så smider sine ting ned i), som et netværksdrev. Jungle Disk gør det ydermere muligt automatisk at tage backup af indholdet på din computer og uploade det til en S3-bucket.

Continue reading

Amazon S3 er nede, og Web 2.0 følger med

Amazons lagertjeneste S3 (Simple Storage Service) har i skrivende stund været nede i godt to timer (Amazon Web Services Health Dashboard). S3 er en populær service blandt Web 2.0-folket. Således er en lang række web 2.0-sites påvirket af Amazons problemer. Det gælder bl.a. Twitter, Dropbox og drop.io.

Jeg bruger Jungle Disk til backup, og Jungle Disk er faktisk bare et interface til en Amazon S3-konto. Det vil sige at jeg i øjeblikket ikke kan tilgå mine backups.

Continue reading

Softwareanbefaling: Jungle Disk

Backup er vigtigt. Mon ikke de fleste er enige i det? Jeg har selv prøvet, at miste en ordentlig flok billeder af ren og skær dumhed. Noget som helt sikkert ville have kunne været undgået, hvis jeg bare havde taget ordentlig backup. Men siden da er jeg også begyndt at tage regelmæssig backup.

I første omgang tog jeg lokal backup på en ekstern haddisk. Men fornylig begyndte jeg også, at tage ekstern backup ved hjælp af programmet Jungle Disk. Jungle Disk benytter Amazon S3 til at lagre de filer der er taget backup af. Jungle Disk mapper din S3-konto som et netværksdrev, og findes til Windows, Mac OS X og Linux. Derudover giver Jungle Disk mulighed for, at sætte et ugentligt punkt for automatisk opdatering.

Continue reading