Aalborg Twestival 2011

in Verden udenfor, www

Aalborg Twestival 2011

Sidste år blev Twestival for første gang afholdt i Aalborg. På Den Fede Ælling mødtes Twitter-brugere fra Nordjylland til en hyggelig aften med fællesskab og indsamling til det globale Twestival-mål, Concern Worldwide.

I år vender Twestival tilbage til Aalborg. Torsdag den 24. marts kl. 19 går det løs! Denne gang som en Twestival Local, hvilket vil sige de indsamlede penge, går til et selvvalgt mål, for Aalborgs vedkommende er det Nordjyllands Internationale Forening, som arbejder med integration af børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk.

Aalborg Twestival 2011

Aalborg Twestival 2011

Nordjyllands Internationale Forening beskriver selv deres arbejde således:

Vi hjælper børnene med deres skolearbejde, fritidsliv, arbejde og uddannelse. Igennem vores arbejde ønsker vi bl.a. at afholde de unge fra kriminalitet og hjælpe dem ved at være rollemodeller og til en forståelse af den danske kultur for at fremme integrationen.

Er du i tvivl om, hvad Twestival er, så er det ganske kort fortalt en verdensomspændende velgørenhedsbegivenhed arrangeret af Twitter-brugere. Verden over mødes Twitterbrugere den samme dag og samler penge ind til velgørende formål – i år valgt af de enkelte Twestivals. Du kan læse mere om Twestival på det officielle website.

Aalborg Twestival finder i år sted i bygninger venligst stillet til rådighed af Logistics A/S i Aalborg. I løbet af aftenen vil der være plads til socialt samvær med de andre deltagere og der vil være forskellige indslag, både i form af musik og oplæg fra spændende mennesker.

Billetter til Aalborg Twestival er til salg i tre prislejer og alle penge går ubeskåret til Nordjyllands Internationale Forening!

Har du lyst til at deltage (selvfølgelig har du det!), så skynd dig at købe din billet og spred budskabet! Og husk: Twestival er for alle, uanset om man er på Twitter eller ej. Så kom og mød en masse seje mennesker og saml ind til at godt, lokalt formål, den 24. marts 2011 kl. 19!

Følg endvidere aaltwestival på Twitter for yderligere information.

Herunder kan du se den officielle promoveringsvideo for Twestival Local 2011:

  1. Søren , supergodt indlæg.Det bliver en spændende aften!

    Så skal vi bare have solgt en 10-15 billetter til AAU-studerende mfl. :-)

  2. Hej Bo

    Jeg tror slet ikke det er utænkeligt at det bliver arrangeret igen. Det var anden gang det blev afholdt i år, så måske vender det tilbage næste år :)

Comments are closed.