in WordPress, www

Nyt admin-interface i WordPress 2.7

Så er det igen tid til et større redesign af admin-del af WordPress. På trods af de markante ændringer der kom med 2.5, byder 2.7 på endnu større ændringer.

Jeg har kigget lidt på seneste trunkversion, og synes lige jeg vil kaste nogle hurtige tanker af mig. Det er absolut ikke en grundig gennemgang af det nye admin-interface. En sådan findes på den officielle WordPress-blog (jeg har ikke læst indlægget, men det ser i hvert fald mere omfattende end hvad jeg har tænkt mig at skrive).

Det nye dashboard ser således ud:

WordPress 2.7 Dashboard

Som det nok er tydeligt for enhver er der sket ret store ændringer.

Det mest tydelige er nok at menuen er blevet flyttet til venstre side, fremfor for at være placeret i toppen. WordPress 2.7 menuDernæst er menuteksten forsvundet – den kan dog bringes tilbage ved at klikke på pilene over menuikonerne (illustreret til højre).

Menuen opfører sig en smule forskelligt afhængigt af om man vælger at vise teksten eller ej. jeg har prøvet at illustrere det med en kort video:

Som det forhåbentlig fremgår popper menupunkterne frem automatisk, når man vælger kun at vise ikoner, hvorimod man skal klikke på et menupunkt for at få vist underpunkter.

Personligt tror jeg at jeg vil vælge kun at have ikoner. Der ser ud til at være tilstrækkeligt forskellige, til at de er til at kende fra hinanden, og det giver en dejlig masse plads til det vigtige indhold.

Selve dashboard’et har også fået en gevaldig overhaling. Man har mulighed for at vælge hvilke bokse man vil have vist og i hvilken rækkefølge. Og hvilke af den der skal være åbne, og hvilke der kun skal vises som overskrifter (de kan åbnes ved klik på overskriften). Smart!

En anden smart ting er at det er muligt at svare på kommentarer direkte fra admin-interfacet.

Det er dashboard’et der har fået den største omgang. Der er også lavet om i andre ting hist og her, men det vil jeg ikke gennemgå her.

  1. Jeg må sige at dømme ud fra disse screenshots synes jeg nu det nye design ser spændende ud.

    Designmæssigt synes jeg det er meget web 2.0 design. Endvidere synes jeg at der ser udtil at være nogle spændende features i. Blandt andet noget statistik (som minder om Google Analytics).

    Hvis nogen har prøvet back-end delen til OpenSource CMSet, CMS Made Simple minder den nye WordPress 2.7 back-end lidt om den.

Comments are closed.

Webmentions

  • Exus.dk 28. oktober 2008

    WordPress 2.7 – Tjaeh…

    Det nye wordpress er på trapperne – (Desværre) Med en masse nye features.
    Som ved alle store opdateringer af WordPress, har teamet bag også inkluderet en masse nye features.
    Denne gang er det gået ud over Dashboardet. WordPress-teamet har valgt at …