in Underholdning, www

DRM-fri musik fra Sony Ericsson

Jeg må indrømme at det ikke lige var Sony Ericsson jeg ville have sat penge på skulle blive dem der startede en DRM-fri musikbutik i Danmark (kaldet Play Now Arena). Men sådan skulle det altså blive. Det kan man læse hos Comon.

Tjenesten åbner på mandag, og er tilgængelig i de nordiske lande. Fra start vil tjenesten indeholde 1 million DRM-frie numre, men Sony Ericsson oplyser at de har 4 mio. yderligere numre klar. Prisen bliver 8 kr. for download til PC (PC i “ordets” egentlige betydning – uafhængigt af OS. Jeg regner ikke med at SE har sådanne begrænsninger) og 12 kr. for download til mobil.

Det er altså ikke på prisen at Sony Ericsson vil konkurere, og det forstår jeg såmænd godt. Det at musikken er DRM-fri er en kæmpe plus. Personligt nægter jeg, at købe musik hvis jeg ikke kan få det uden DRM, og sådan tror jeg også at andre har det. Om ikke andet så tror jeg i hvert fald at mange har (og bør have) en præference for DRM-fri musik. Jeg har ikke noget problem med at betale 8 kr. for en sang, ikke som markedet ser ud nu. Jeg kunne ikke drømme om at give 12 kr., men jeg kunne heller aldrig drømme om, at hente musik direkte til min mobil.

Amerikanerne har efetrhånden længe haft Amazon MP3, mens der ikke rigtig har været nogle muligheder i Europa. iTunes og de fleste andre danske musikbutikker, har ganske vist haft enkelte DRM-frie numre, men det har været en brøkdel af katalogerne. Men nu ser det endelig ud til at der sker noget her i lille Danmark og det er glædeligt. Så må vi bare håbe at det er noget der breder sig. Det er i hvertfald et kæmpe skridt i den rigtige retning, modsat visse afskyeligheder (*host*TDC Play*host*) lanceret af konkurrenterne.

Så bliver det bare spændende at se hvordan Sony Ericsson klare implementeringen. Det vil nok kræve en del at slå iTunes af pinden. Her har Amazon været smarte og har lavet et download-program der automatisk kan tilføje musikken til fx iTunes.

Jeg tager helt sikkert et kig på Sony Ericssons projekt når det lanceres på mandag, og lur mig om jeg ikke også blogger om min oplevelse!

Her er den oficielle pressemeddelelse, hvis nogle skulle have lyste til at trave igennem den. Tilføjet 23/8: Jeg ser nu at pressemeddelelsen er dateret 27/1/08. Men det ser ud til at den godt nok handler om dette. I pressemeddelelsen nævnes det at tjenesten skulle lanceres i maj, så der må være sket ændringer i planen. Lidt mystisk jeg ikke har hørt om dette før, når det blev offentliggjort i januar (jeg kan selvfølgelig have glemt at jeg har hørt om det :)).

  1. Fedt initiativ fra Sony Ericsson. Må indrømme at jeg, ligesom dig, aldrig havde forventet at Sony Ericsson skulle blive de første med en DRM-fri musikbutik i Danmark. Det er jo ikke noget de selv har snakket om, derfor kommer det som en større overraskelse, end hvis det var noget de havde snakket om.

    Når du nu skriver TDC Play, så har jeg faktisk brugt det for første gang i dag. Det var nu mest for at test om det fungerer med min nye Nokia 5610, og sørme om det ikke gjorde det :D

  2. Jeg er nu ikke så overrasket som jer andre. Prøv engang at tænke over hvor mange reklamer med deres mobiltelefoner som er baseret på musik på mobilen – dette kan selvfølgelig ikke forbindes med DRM-fri musik, men det er jo sikkert fordi der sidder et par fornuftige hoveder et eller andet sted i ledelsen.

  3. Jeg var meget tilbageholdende i starten, da jeg begyndte at bruge iTunes, men nu køber jeg gerne musik der. Det kommer sikkert til at svie i rø*** engang ude i fremtiden, men den tid den sorg.
    Det skal dog siges, at siden de indførte iTunes Plus er jeg blevet mere kræsen og skal bruge mere betænkningstid med at købe noget, som ikke er Plus.

Comments are closed.