in Firefox, Software, Underholdning, www

DR Update – godt og skidt

I går havde DR præmiere på deres nye online nyheds-tilbud DR Update. Jeg vil lade være med at våge mig ud i en diskussion, om hvorvidt det er smart af DR at starte Update med deres skrantende økonomi, og i stedet se på hvad “kanalen” tilbyder.

Jeg må indrømme at jeg var en smule skuffet på præmieredagen i går, men det skyldes nok mest at der var tale om en tør nyhedsdag. Jeg synes dog også at nogle af indslagene var af meget ringe kvalitet. Jeg må dog sige, at min holdning har fået skub i den positive retning i dag.


Der var en del flere interessante, og bedre, indslag i dag, og hvis det forstætter på den måde kan det godt gå hen og blive et brugbart tilbud.

Ideen med DR Update er, at man kan se nyhederne når man vil. Det er som sådan en ganske fin ide, jeg må dog indrømme at jeg nogen gange har lidt svært ved at se den store fordel ved Update frem for dr.dk/nyheder. Det kan selvfølgelig være rart, bare at få det hele serveret i lyd og billeder, fremfor at skulle læse det selv.

Den tekniske del af DR Update, er desværre noget værre noget. DR har, som sædvanlig, valgt den løsning der, måske ikke ligefrem udelukker, men i hvertfald besværliggør brugen for så mange brugere som muligt. DR er desværre utrolig Windows/IE-fikserede. Update virker ganskevist i Firefox på Windows, men det er tydeligvis designet til Internet Explorer. For at det hele ikke skal gå ud over DR, bør det nok nævnes, at mange danske medier har denne holdning.

DR har valgt at bruge en mærkværdig blanding af flash og wmv. Da jeg første gang besøgte DR Update blev jeg glædeligt overrasket over at se at de tilsyneladende brugte flash. Jeg blev dog skuffet da jeg så at det kun var den korte oversigt der var i flash – de enkelte indsalg er i wmv. Det er absurd! Hvorfor i alverden her man ikke valgt at bruge flash til alt indholdet?? Det ville jo have forhindret alle kompatibilitetsproblemerne, tsk tsk. Men som Magnus fra MagaBoco siger så er der sikkert en forklaring. Spørgsmålet er bare om man orker at høre den. Jeg vil dog sige at hvis en DR-medarbejder skule forvilde sig forbi min blog (noget som er sket før), så er der åbent for at kommentere :).

  1. Som du selv nævner, så havde DR et par problemer på premiæredagen i går, hvilket både Computerworld og ComON har skrevet om i går. Det syntes jeg nu, de er kommet godt efter, allerede i dag. Lydniveauet ligger nogenlunde ens på indslagende, færere af indlægene er i 4:3-format. Og så vil jeg give dig ret i, at dagen i går var en lille smule “tynd”, hvad angår nyheder.

    Når det så er sagt, så vil jeg sige, som jeg også har nævnt på min egen blog, at jeg er meget positivt overrasket over DR Update, ikke mindst videokvaliteten, der er langt bedre, end resten af de klip, som bliver lagt ud på dr.dk.

  2. Jeg synes dog at nogle af indslagene er for korte og mangelfulde. Jeg ved godt at det handler om at få hurtige og korte nyheder, men det kan altså blive for meget (eller lidt…). Det virker lidt tamt at man sidder tilbage med følelsen af at man kun har fået en halv historie.

Comments are closed.